Abonnementsartikel

I dag sidder mange boligejere med forestillingen om, at huset taber rigtig meget varme, når vinduerne skal skiftes. Derfor venter de også med at montere nye vinduer og døre til, at sommeren nærmer sig.

Men der er overhovedet ingen grund til at vente i månedsvis på at få skiftet de gamle vinduer og døre. Det fortæller salgs- og marketingchef Piet Hyldahl fra KPK Døre & Vinduer, der i en lang årrække har rådgivet boligejere i dør- og vindueskøb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Et vindue er lynhurtigt skiftet, da håndværkerne blot tager ét vindue ad gangen. Åbningen i muren ved en vinduesskiftning er således reduceret til noget, der ligner den anbefalede udluftningstid, så du mærker næppe meget til kulden, forklarer Piet Hyldahl og tilføjer, at en lavere varmeregning kan ses omgående.

Lavere varmeregning omgående

- En lavere varmeregning kan ses nærmest øjeblikkeligt på varmeregningen. Monteres

nye vinduer på denne tid af året, så sparer du stadig på varmen resten af vinteren i stedet for at vente med at opnå en besparelse til næste år, siger salgs- og marketingschefen og pointerer, at en anden fordel ved at skifte vinduer og døre om vinteren er, at det giver til til andre opgaver om sommeren og dermed mindre stress.

- I den kolde årstid er det som regel småt med andre udendørs boligprojekter som for eksempel maling af stakittet eller udvidelse af haven, og det bør udnyttes. De kræfter, du lægger i vinterprojekter, skal du af gode grunde ikke bruge til sommer. Når man spreder boligprojekterne ud på hele året, virker de knap så overvældende, siger salgs- og marketingschefen.

Markant større komfort

Gamle vinduer giver ofte træk og kuldenedfald, hvilket generer og kan lægge en dæmper på hyggen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med nye vinduer mærker man med det samme den store forskel i komforten. Vinduerne spiller nemlig en væsentlig betydning for et godt indeklima, holder på varmen og sørger for et lækkert lysindfald. Samtidig får hjemmet et nyt og opfrisket look, som beboerne kan glæde sig over i de grå vintermåneder, hvor de opholder sig mest inde.