Abonnementsartikel

Boligfremvisninger i vintermånederne foregår ofte foregår i delvis mørke, så derfor kan udendørsbelysningen være afgørende for fremvisning og salg af boligen. Sådan lyder vurderingen fra ejendomsmæglerkæden home, der henviser til undersøgelser af boligkøbernes adfærd

Det har nemlig vist sig, at udendørsarealerne har stor betydning, når der skal kigges på ny bolig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Netop derfor er der god grund til at fokusere på haven og boligens øvrige udendørsarealer, hvor selv en lille indsats kan gøre en stor forskel.

- Hvis man som sælger er i stand til at fremhæve udendørsarealernes kvaliteter, for eksempel ved hjælp af hyggelig belysning i haven eller på terrassen, er der gode chancer for, at køber ser endnu mere potentiale i boligen, fastslår Mads Ellegaard, relationschef i ejendomsmæglerkæden home.

God stemning

- Energibesparende LED-pærer og intelligente lamper gør det let og elegant at inddrage og sætte spot på de arealer og muligheder, der ellers primært bruges i sommerperioden. Udendørsbelysning skaber desuden både god stemning blandt gæster i hjemmet samt købere, der ser boligen fra vejen, tilføjer relationschefen.

Ifølge Mads Ellegaard er der flere gode måder at bruge udendørslamper, lyskæder og LED-pærer på. Han nævner følgende eksempler:

Terrassen

Der lurer masser af kvalitetstid på terrassen, hvis du har mod på at trodse temperaturen og ellers allierer dig med varmt tøj, hue, handsker og en varm kop kaffe eller te. Under udendørslampen kan du måske læse en god bog eller bare nyde den klare luft.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Træerne omkring boligen

Hvis du har pladsen, kan du med fordel sætte lyskæder på træer, buske og hække. Herved skabes hyggelige rammer for udelivet, som oplyser haven og måske endda giver børnene mod på at brænde lidt ekstra energi af inden sengetid.

Altanen

En oplyst altan er et frirum, der gør, at lejligheden adskiller sig fra andre. Belysningen bør ikke overdrives, men derimod holdes konservativ og diskret for at skabe den bedst mulige stemning.

Øvrig bebyggelse

Husk at belyse de bedste af boligens øvrige facader, f.eks. carport, anneks eller legehus, med udendørslamper. Det skaber nye rum og perspektiver for dig og dine gæster, ligesom der er stor chance for, at I har lyst til at opholde jer endnu mere udendørs efter mørkets frembrud.

Energibesparelse

På samme måde som du er opmærksom på indendørsbelysningen, bør du også sikre dig, at udendørslamper og -pærer er energirigtige og ikke bruger unødvendig strøm. Der kan med fordel anvendes lamper med timer eller sensor.