Gør det selv-entusiaster får nu bedre muligehder for at bore, save og slibe for fuld kraft fra start til slut på en batteriopladning.
Bosch har nemlig en chip, Syneon-chippen, som styrer samspillet mellem værktøjets batteri, motor og gearkasse, så der garanteres en konstant ydelse. Det betyder ifølge producenten, at man altid har optimal kraft til den givne opgave.
Chippen afmåler energien efter behov, så værktøj udstyret med Syneon-chippen har en øget driftstid på op til 85 procent sammenlignet med andre tilsvarende produkter.
Syneon-chippen skaber det optimale forhold mellem kraft og udholdenhed, hvilket betyder, at batteriet på mange måder fungerer som menneskekroppen. Om vi løfter vægte, som kræver styrke, eller løber maraton, som kræver udholdenhed, så sørger kroppen for den præcise mængde energi, vi har brug for.
Syneon-chippen sikrer på samme måde, at værktøjet altid skruer op og ned for styrken afhængig af opgaven og dermed forlænger værktøjets driftstid. Det betyder eksempelvis, at Bosch' ledningsfri bore-/skruemaskine PSR 18 LI-2 kan bore op til 85 procent længere tid på en opladning end tilsvarende modeller.
Nyt batteri og ny oplader
Bosch' batteridrevne maskiner på 18 volt får et ekstra spark af energi af det nye 2,5 Ah batteri. Det kompakte energibundt med ny softgrip-overflade er ikke kun nemmere at tage ud og sætte i værktøjet. Det sørger også for, at værktøjet kan køre 25 procent længere tid end forgængeren. Dette er ideelt til de lidt større gør det selv-projekter. Når batteriet løber tør for strøm, kan det sættes i den nye AL 1830 CV-hurtiglader, der oplader batteriet dobbelt så hurtigt som dens forgænger - på kun 40 minutter er batteriet 80 procent opladet.