Den 16. december 2015 føjedes et nyt kapitel til Star Wars-universet med verdenspremieren på "Star Wars: The Force Awakens". Premieren markerer ikke blot syvende kapitel i den episke saga, men også det eksisterende samarbejde mellem Disney og Velux Gruppen.
Samarbejdet har ifølge en pressemeddelelse fra Velux, verdens største producent af ovenlysvinduer og tilbehør, bragt rumeventyret ind i børneværelset i form af fire forskellige gardiner, "Star Wars & VELUX Galactic Night Collection".
Kollektionen består af fire Star Wars designs, to med klassiske motiver, "Darth Vader" og "The Death Star", og to er inspireret af den nye film ?The Force Awakens?, "Kylo Ren" og "Robotter". Hvert design bringer figurerne til live i et "plakat design" i fuld ovenlysvindue-størrelse. Uanset, om du er helten eller gået over til den mørke side, giver gardinerne dig fuld kontrol over, hvor meget lys du vil have i lokalet i dagtimerne og om natten.
Flytter grænser
- Når Velux Gruppen indgår samarbejdsaftaler om design, er vores mål at flytte grænser og give forbrugerne ideelle løsninger til hele husstanden. Når man ser, hvor populært og indflydelsesrigt Star Wars-universet er, var det et oplagt emne for et samarbejde om nye produkter, siger Mick Schou Rasmussen, direktør i Velux Danmark.
- Kollektionen er rettet mod børn og unge, der er gamle nok til selv at bestemme over indretningen i deres værelse, uden at det sker på bekostning af forældrenes ønske om funktionalitet og kvalitet. Med "Star Wars & VELUX Galactic Night Collection" ønsker vi at inspirere til episke kampe mellem godt og ondt i dagtimerne og samtidig garantere fuldstændig mørklægning, som er afgørende for en god nats søvn, tilføjer Velux-direktøren.