Abonnementsartikel

Kædesave forbindes normalt med larm og os fra totaktsmotorer, men der findes også mere støjsvage og mindre osende kædesave med firetaktsmotorer.

Netop sådan en kan du vinde i Fritidsmarkedets nye fotokonkurrence, "Skoven".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Præmiesponsor for denne kædesav med en motor på 47 kubikcentimeter og hele 2,3 hestekræfter er PrimusDanmark. Maskinen har et 18 tommer sværd med Oregonkæde og vejer 5,1 kg. Værdien er 2.868,75 kroner med moms.

I modsætning til sin totakts-fætter kører firetakteren fra PrimusDanmark på ren benzin, og det betyder mindre støj og os samt et lavere brændstofforbrug.

Fælles olietank

Som en praktisk detalje på saven fra PrimusDanmark skal nævnes, at motorolien også fungerer som smøremiddel til kæden. Det gør brugen lettere - også i kraft af den fælles tank på 260 milliliter.

For at deltage i fotokonkurrencen "Skoven" skal du indsende op til tre billeder på Fritidsmarkedets hjemmeside under menupunktet "Konkurrencer". Husk, at billedernes størrelse ikke må overstige 5 MB.