Når man udskifter et ældre fyringsanlæg med et nyt og energieffektivt anlæg, kan man søge tilskud til energieffektivisering på op til 25.000 kroner, som oven i købet er skattefrie. Tilskuddets størrelse er afhængig af, hvor stor energibesparelsen er.
- Et ældre fyringsanlæg, som fyres med træpiller, træflis, koks eller fastbrændsel har en dårlig energieffektiviet, så derfor udløser en udskiftning til et moderne, energieffektivt anlæg det højeste tilskud, siger Henning Lorenzen fra Sydjysk Stoker A/S og tilføjer, at tilskudsordningen ofte reducerer anlægsudgifterne for udskiftningen til halvdelen af den oprindelige pris.
- Desuden har det vist sig, at mange af vores kunder, som har gjort brug af tilskudsordningen, har haft en tilbagebetalingstid på under to år, da de efter udskiftningen bruger betydelig mindre brændsel, fortæller Henning Lorenzen.
Sydjysk Stoker hjælper sine kunder på vej med tilskudsberegningen, og tilskuddet beregnes inden arbejdet bliver sat i gang. Tilskudspuljen er begrænset, men der vil ifølge Henning Lorenzen sandsynligvis være midler nok i 2016 til at flere kan få tilskud.