En ung, svensk schweisshundefører fortryder nu bittert, at han nytårsaften på politiets opfordring tog ud for at aflive en trafikskadet ulv i Värmland.
Ifølge det svenske medie Svensk Jakt er den 23-årige hundefører Mattias Heed blevet truet på livet på nettet, ligesom ordene "Tør du starte din bil?" en morgen stod skrevet på en seddel i forruden på hans bil
Nethaderne beskylder også den unge mand for at have for at have dræbt ulven først under krybskytteri og bagefter brækket dens forben for at få det til at se ud som en ulykke. Ulven var nemlig blevet aflivet med seks skud, og de mange skud mente hundeføreren var nødvendige i situationen.
Ulvedebatten i Sverige er voldsom, og modsætningerne mellem tilhængere og modstandere af ulve i Sverige er særdeles skarpe.
Læs mere her på Svensk Jakts hjemmeside.
Efter at have været næsten udryddet i Sverige i 1970 er bestanden nu vokset til et sted mellem 300 og 500 dyr.