Abonnementsartikel

En lille kande og en krukke med trælåg i enkelt og karakteristisk design er et nyt makkerpar fra køkkentøjsproducenten Le Creuset.

Ifølge Le Creuset har sættet en lang række anvendelsesmuligheder og er perfekt som værtindegave eller selvforkælelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Kanden er med et indvendigt mål på 150 milliliter oplagt til mælk, og da kanden tåler mikrobølgeovn, så kan mælken lunes direkte i kanden.

Krukkens trælåg i bøgetræ holder støvet ude, hvilket gør den velegnet til sukker. Kanden kan stables oven på krukken, og så kan sættet let bæres hen til bordet.

Anvendelsesmulighederne stopper dog ikke ved kaffebordet. Sættet er oplagt til soja og ingefær, hvis menuen står på sushi. Kanden egner sig også fortrinligt til dressinger, smørsauce og olie/eddike, mens krukken gør det godt som saltkar eller beholder til smør, pesto og marmelade.

Personligt præg

Produkterne kommer i fem populære Le Creuset-farver, der sætter et personligt præg på borddækningen. Designet er enkelt med lige linjer og diskret branding, som matcher Le Creusets øvrige produkter. Der er ingen overflødige håndtag, der optager unødig plads i køkkenskabet, og den stabelbare funktion bidrager yderligere til pladsbesparelsen.

Kanden og krukken er ligesom alt stentøj fra Le Creuset fremstillet i en kvalitet, som giver stor modstand over for skår og revner.