Ved årsskiftet udløb Miljøstyrelsens godkendelse af vækstreguleringsmidlet Topstar. Der er dog mulighed for at få tømt ud i lagrene, da forhandlerne må sælge midlet frem til 30.06.2016, mens juletræsproducenterne må anvende det frem til 30.06.2017, oplyser Skovdyrkerne på deres hjemmeside.
Ifølge Skovdyrkerne skulle der dog være et alternativ på vej på markedet inden for et par år. I mellemtiden kan der findes erstatning i to andre kemiske produkter, nemlig Proxy som har en ordinær godkendelse og Terpal, som er godkendt til mindre anvendelse.