Stenderup A/S, der siden 2000 har været importør af de skrid- og knækstyrede minilæssere Gehl, har nu fået en ny forhandler af det amerikanske mærke.
- Det er med glæde, at vi nu også kan byde Vig Maskinværksted velkommen som en del af vores forhandlernetværk, fortæller salgs og Marketingskoordinator Allan Gade Sørensen fra Stenderup A/S i en pressemeddelelse.
- Vores mål er at være bredt repræsenteret med forhandlere over hele Danmark og med Vig Maskinværksted ApS er vi godt på vej, fortsætter Allan Gade Sørensen og tilføjer:
- Vig Maskinværksted ApS er utrolig stærk i lokalområdet, og de har et stort segment af kunder til minilæssere.
Jens Hansen, indehaver af Vig Maskinværksted ApS, glæder sig også over at kunne tilføje Gehl til forretningens produktprogram, da det er en enkel og pålidelig maskine, der med få modeller rammer en bred kundegruppe.