Abonnementsartikel

Europas grønne vej fra den centrale del af Tyskland til Jylland er gode ledelinjer til spredning af vandrende dyr op gennem Europa. Det var den rute, der ledte ulven til Jylland, og nu mener man hos Danmarks Naturfredningsforening, at guldsjakalen følger i ulvens fodspor, idet en trafiksdræbt guldsjakal blev fundet ved Karup i Midtjylland i efteråret 2015.

- Det er slet ikke usandsynligt, at guldsjakalen om 5-10 år vil være en mere eller mindre hyppig gæst i Danmark. Måske vil den ligefrem en dag begynde at yngle. Mønsteret kan være det samme, som vi så med ulven, siger Bo Håkansson, der er biolog i Danmarks Naturfredningsforening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DN oplyser, at der lever guldsjakaler i Polen - nogle hundrede kilometer fra den dansk-tyske grænse.

På DN's hjemmmeside kan du læse mere om guldsjakalen og om, hvordan det mildere klima herhjemme vil ændre dyrelivet i den danske natur.