Abonnementsartikel

Tidligere var hovedformålet med hjælpetræer at bringehovedtræarten sikkert i gang på arealet, men i dag har den stigende efterspørgsel på energitræ sat fokus på hjælpetræernes potentiale som biomasseproducent.

Det skriver Skovdyrkerne i det seneste nummer af foreningens medlemsblad "Skovdyrkeren".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kulturmetoderne med hjælpetræer skal tænkes igennem fra start og kræver løbende en finger på pulsen for at give den ønskede effekt og for ikke at komme til at genere de blivende træer. Hjælpetræer kan benyttes som enten ammetræer eller som forkultur - hver metode med sine fordele og ulemper.

Der er mange holdninger til brugen af hjælpetræer i foryngelsen. Nogle er glade for at bruge hjælpetræer, da de giver værdi i den traditionelle "tomgangsperiode", imens de hjælper hovedtræarten i gang. Andre beretter om skader på hovedtræarten på grund af manglende opfølgning.

Rettidig opfølgning

Helt overordnet må man inden plantningen gøre sig klart, om det er nødvendigt af dyrkningsmæssige årsager eller ej, og hvorvidt skovejeren har den fornødne kapacitet til at sikre en tilstrækkelig og rettidig opfølgning.

Her er det afgørende, at skovejeren i årene fremover er nærværende og løbende tjekker behovet for kulturpleje - primært i form af opstamning eller udtynding af hjælpetræerne.

Det dyrkningsmæssige behov for hjælpetræer drejer sig dels om den valgte hovedtræarts følsomhed over for skader som følge af sen forårsnattefrost, dels om plantearealets beskaffenhed som lavninger, sydvendte skråninger eller beliggenhed med stor afstand til kysten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidlige indtægter

Hvis der er tale om en reel frostrisiko, kan hjælpetræer være en fornuftig del af kulturanlægget. Enten i form af ammetræer eller som en egentlig forkultur. Hvis hjælpetræerne ikke er strengt dyrkningsmæssigt nødvendige, kan de komme ind i billedet alligevel, men så med henblik på en biomasseproduktion og tidlige indtægter.

Det er her vigtigt at nævne, at man kun bør bruge hjælpetræer sammen med skyggetålende hovedtræarter, da de lyskrævende hovedtræarter som hovedregel ikke er egnede til at indgå i tæt blanding med andre træarter.

Det grundlæggende princip i anvendelsen af hjælpetræer er, at man kombinerer de langsomt startende hovedtræarter med hurtigt voksende arter. Herved opnås en beskyttelse af de sarte hovedtræer samtidig med, at man får en højere samlet produktion.

Der findes mange træarter, der kan benyttes som hjælpetræ. Nogle arter kan have en tendens til at sætte stødskud som for eksempel rødel og poppel, mens andre som lærk kan have en grov grensætning , der kan slide på hovedtræartens topskud og resultere i en dårlig formudvikling. Nogle arter giver en meget tæt skygge, som poppel, hvilket er godt i relation til ukrudt, men kan give for stor konkurrence over for hovedtræarten, hvis der ikke tyndes i tide.

Arterne har også forskellige egenskaber som biomasseproducenter. Nogle arter som f.eks. fuglekirsebær og delvis lærk har et højt tørstofindhold, mens andre som f.eks. poppel har et lavt tørstofindhold. Endelig er jordbundsforholdene vigtige - ikke alle arter trives både på den meget kraftige lerjord og på den lette og tørre sandjord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere på Skovdyrkernes hjemmeside skovdyrkerne.dk.