Abonnementsartikel

Kom til middagsselskab hos Varnæs, til aftensmad i Katrines Gaard eller få andre fuldendte oplevelser af mad, skuespil og Matador.

Korsbæk på Bakken er et restaurationsmiljø med levende underholdning. Her kan man som gæst spise god, dansk mad tilberedt fra bunden i autentiske omgivelser og samtidig møde et eller flere af Korsbæks kendte ansigter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Er man heldig, kan man også opleve dem agere i små optrin i restauranterne. Beboerne lever deres eget liv i byen og færdes naturligt på spisestederne og vil af og til også være en del af bybilledet. Mød eksempelvis grisehandler Larsen med sin Kvik på Jernbanerestauranten eller Misse og fru Fernando Møhge på en gåtur i Algade.

Tidstypiske specialforretninger

Udover at være gæst på restauranterne kan man som besøgende bestille plads på en rundvisning eller handle i de tidstypiske specialforretninger, som alle byder på delikatesser og fine varer, der leder tankerne hen på Matador og på et velkendt stykke Danmarkshistorie.

Som noget nyt i sæson 2016 åbner Andelsbageriet et konditori i de tilstødende lokaler, og her han man nyde kager, der smager præcis som dengang, drikke en kop varm chokolade eller nyde en friskbrygget kaffe.

Korsbæk på Bakken slog dørene op for offentligheden den 30. april 2015. Hele projektet er blevet til i et samarbejde mellem rettighedshaver DR, forfatter Lise Nørgaard samt initiativtager og ejer Torben "Træsko" Pedersen, der desuden er indehaver af Cirkusrevyen samt flere restauranter og forlystelser på Bakken. Korsbæk åbnede med et brag af en fest og har været medvirkende til, at hele Dyrehavsbakken har haft en fremgang på 24 procent i 2015.

Korsbæk på Bakken åbner samtidigt med, at Bakken åbner den 17. marts.