Billigere færgetakster og bedre bredbånd er blandt de 16 initiativer til forbedre vilkårene i landdistrikterne, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti for nylig har indgået.
Der afsættes 48 millioner kroner i 2016 og 95 millioner kroner fra 2017 og frem til nedsættelse af færgetaksterne, mens der er afsat 200 millioner kroner til en bredbåndspulje. Herudover afsættes 30 millioner kroner årligt fra 2017 til lavere elafgift for forlystelser,
- Vi tager med aftalen i dag endnu et skridt mod at skabe vækst og udvikling i hele Danmark. De 16 konkrete initiativer i aftalen vil være med til at sikre gode vilkår for produktion og bosætning i vores landdistrikter. Jeg er glad for, at partierne med aftalen bakker op om regeringens ambitioner om også at få vækst uden for de store byer, siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen.
De 16 initiativer
Nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til og fra øer
Bredbåndspulje
Lempet elafgift for forlystelser
Erhvervspartnerskab for avanceret produktion
Målrettet erhvervsindsats i områder præget af stærk tilbagegang
Oprettelse af grundforløbsafdelinger på erhvervsuddannelser
Indkvartering på kostafdelinger under erhvervsuddannelsespraktik
Dækning af boligudgifter mv. ved praktik i det tyske nærområde
Forsøg med fjernundervisning i folkeskolen
Landdistriktsvækstpiloter
Succesfuldt iværksætteri via rådgivning
Privat NemID til virksomheder og til erhverv i NemKonto
Nordisk Folkecenter for Vindenergi i Thy
Målrettede PSO-lettelser
Ændring af restaurationsloven
Arkæologiske udgravningers indvirkning på nybyggerier