Abonnementsartikel

Rideclinics ved Isabell Werth, Hasse Hoffmann, Cathrine Dufour og Claus Toftgaard sammen med Ditte Young bliver en del af det spændende program ved hingstekåringen i Herning. Derudover præsenterer MCH Messecenter Herning i samarbejde med Dansk Hesteforsikring sædvanen tro på specialmessen Hest & Rytter en gratis foredragsrække under temaet hestevelfærd.

Disse foredrag sætter særlig fokus på hestens holdbarhed belyst fra forskellige vinkler af nogle af Danmarks mest anerkendte eksperter inden for hestehold og -træning. Programmet i år byder blandt andet på workshop med Søs Fejerskov Quist, der giver sit bud på, hvordan man kommer fra træningslokalet til hesteryg med fem gode ryttertræningsøvelser, som forbedrer både din og hestens rideoplevelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Desuden kan man opleve en trio af faglige eksperter bestående af berider Anke ter Beek, dyrlæge Rikke Munk og human-/hestefysioterapeut Claus Toftgaard, som alle giver deres bud på, hvordan man som hesteejer i hverdagen kan arbejde for at sikre hestens holdbarhed bedst muligt via ridetræning, alternativer til ridetræning og ikke mindst sammenhængen og sammensætningen af den daglige træning.

Alle foredragene er gratis for alle messens besøgende og kræver således ingen særlige billetter for deltagelse.