Abonnementsartikel

Et liv uden knubs må betegnes som ren utopi, og de fleste af os bærer rundt på større eller mindre skavanker. Hestefolket er særlig udsat, og det gælder også hestene - især på konkurrenceplan, hvor belastningerne skærpes.

Designeren Birgitte Stensgaard er selv ivrig rytter og har gennem årene pådraget sig flere skader. Da hun ikke har ønsket blot at fylde sig med piller for at blive smerterne kvit, har hun brugt forskellige remedier, som hun har udviklet egne produkter ud fra.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Varme og magneter har en rigtig god virkning på smerter og ømhed fra muskler, led og sener i kroppen. Samtidigt har støtte til kroppens forskellige dele også en god effekt. Når man kombinerer varme fra tourmaline-sten med magneter i de støtteprodukter, som jeg har udviklet til både mennesker og dyr, er man godt hjulpet, fortæller Birgitte Stensgaard og tilføjer, at hun benytter sig af en fysioterapeut, når hun udvikler nye produkter.

- Men mine produkter er ikke kun af interesse for hestefolket og deres dyr. Jeg har både landmænd, mekanikere og dyrlæger blandt mine kunder, så alle kan have glæde af produkterne, også andre husdyr som hund og kat, siger hun.

Produkterne fra Birgitte Stensgaard er markedsført under navnet b-stensgaard Be Balanced og kan ses på Hest & Ryttermessen i Herning.