Mennesker, der indsamler gevirer, er et problem for de vilde kronhjorte. Gevirjægerne bevæger sig nemlig ofte ind i de tætte krat, hvor hjortene om dagen gemmer sig og hviler. Når hjortene forstyrres i deres skjul bliver de stressede, svækkede og mere sky.
Det oplyser Naturstyrelsens vildtkonsulenter i Blåvandshuk, Vestjylland og Thy. Netop i disse områder findes nogle af landets største bestande af kronvildt. Problemet med gevirjægere er størst nu i marts og april, hvor kronhjortene smider det gamle gevir, før et nyt vokser frem.
- Hjortene stresses af gevirjægere, der minutiøst gennemsøger skove og krat for at finde de store gevirer på jorden. De gennemtrawler krattet på kryds og tværs og bevæger sig frem på hjortenes dyrespor. Det giver en kæmpe uro, som skræmmer kronhjortene der, hvor de har mest brug for fred og ro, siger skovfoged Kim Klitsgaard fra Naturstyrelsen i Blåvandshuk.
Geviret tilhører skovejeren
Gevirjagt i tæt skov er ikke bare skadeligt for dyrene. Det er også forbudt. Ifølge reglerne i Naturbeskyttelsesloven tilhører hjortens gevirer nemlig grundejeren, som i statsskovene er Naturstyrelsen.
Gevirer er en værdifuld fødekilde for mus og andre gnavere, og et gevir vil normalt forsvinde i løbet af få måneder, hvis det får lov at blive liggende på skovbunden.
