Abonnementsartikel

Texas lancerer nu et nyt medlem af mosfjerner-familien, nemlig Pro Cut 420, der både fjerner mos og ilter plænen. I modsætning til seriens andre vertikalskærere har Pro Cut 420 faste knive, der giver mindre skade på plænen. Derudover er det den første vertikalskærer med valgfri opsamler eller bagudkast, og præsenteres i pressemeddelelsen som perfekt til den kræsne haveejer.

Texas har udviklet en mosfjerner til Handy Sweep og gjort det muligt at klare plænen med 60 centimeter arbejdsbredde og masser af maskinkraft. Handy Sweep mosfjerner renser plænen med fjedre, og så kan den sidestilles ligesom alt andet tilbehør til Handy Sweep, så mosset samles i siden og er hurtig at rive sammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bliv klogere på mosbekæmpelse

Når frosten begynder at slippe, er det tid til at gå i gang med havearbejdet. Texas giver tre råd til at få mos ud af haven. Første råd er, at mosset fjernes med en mosfjerner eller vertikalskærer. Andet råd er, at der sås nyt græs på bare områder, mens tredje råd lyder, at man bør huske, at græs har brug for optimale vækstbetingelser for at overgå mos.

Optimal vækst betyder så meget sol som muligt. Er der tendens til våde områder, bør de om muligt mindskes.

Derudover skal græsset ikke klippes for ofte eller for kort, da dette øger vækstbetingelserne for mos. Græs, der vokser godt, er den bedste bekæmpelse af mos.