Abonnementsartikel

Husqvarnas Automower har efterhånden en del år på bagen, og nu er der nye modeller fra producenten. Det drejer sig om tre versioner. Automower 310 og 315, som primært er målrettet haveejeren, og så er der Automower 450X, som kapacitetsmæssigt ligger et stykke over.

Automower 450X er efter Husqvarnas eget udsagn den mest avancerede robotplæneklipper nogensinde. Trods den kompakte størrelse klipper 450X arealer på op til 5.000 kvadratmeter. Robotplæneklipperen har desuden fået tilføjet nye funktioner. Blandt andet har den vejrtimer, der tilpasser klipningen efter plænens vækst.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Når græsset vokser hurtigt, klipper Automower 450X plænen oftere. Når græsset derimod er tørt eller vokser langsomt sidst på sæsonen, minimerer robotplæneklipperen antallet af klipninger. Derudover har den GPS-assisteret navigation, som registrerer hvilke dele af haven, der er klippet og justerer klippemønstret for at dække plænen optimalt. Med det specielle Automower Connect kan man desuden styre 450X via en app, uanset hvor man befinder sig.

Man kan instruere start, stop og opladning via en smartphone, man kan justere tidsintervaller for klipning og tracke robotplæneklipperens position i tilfælde af tyveri. Automower Connect er i øvrigt tilgængelig på Apple Watch.