Abonnementsartikel

Med fem forskellige multicuttere, herunder to med batteri, udvider Bosch nu sit sortiment af professionelle maskiner. Alle fem modeller har Starlock-fæste, som er en ny systemstandard, som sikrer bedre ydeevne samt hurtigere arbejdsproces og mere præcise resultater.

Bosch tilbyder de nye multicuttere i tre ydelsesklasser: Starlock, StarlockPlus og StarlockMax. De tre ydelsesklasser skal hjælpe håndværkeren til at vælge tilbehør, som passer til maskinens ydeevne - hvilket giver en længere levetid for både værktøj og tilbehør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mest kraftfuld

Den nye multicutter GOP 55-36 Professional er i StarlockMax-ydelsesklassen, og med en effekt på 550 watt er det den mest kraftfulde i sin klasse.

GOP 40-30 Professional har en effekt på 400 watt og er i StarlockPlus-klassen. Den har en mindre oscillationsvinkel, som gør den i stand til at arbejde mere præcist. Takket være et integreret LED-lys er den også ideel til tilpasningsarbejde i mørke områder, som ved installering af køkkenskabe.

GOP 30-28 Professional er også en StarlockPlus-model, har en effekt på over 300 watt og kan bruges fleksibelt, for eksempel ved gulvflise-renovering.

Akku-modellen GOP 18V-28 Professional, et StarlockPlus-værktøj, tilbyder næsten samme ydeevne som GOP 40-30 Professional - den er blot uden ledning.

Den anden akku-model GOP 12V-28 Professional er i Starlock-klassen og er oplagt til mindre tilpasninger, som ved tilskæring af de sidste besværlige hjørner, så det indbyggede skab kan passe nøjagtigt ind i alkoven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De ledningsfri multicuttere er begge udstyret med kulfrie EC-motorer, som både er robust og helt vedligeholdelsesfri.

Meget tilbehør

Det brede udvalg af tilbehør giver også større anvendelsesmuligheder. Alt i alt er der 48 forskellige tilbehørsdele: 32 stk. Starlock-tilbehør, 4 stk. StarlockPlus-tilbehør og 12 stk. StarlockMax-tilbehør.

Alt Starlock- og StarlockPlus-tilbehør er designet, så det også kan bruges til de større StarlockMax-maskiner. Derudover er alt Starlock-tilbehør også kompatibelt med ældre oscillerende multiværktøjer på markedet.

Hurtigt "Snap-In"-system

Modellerne GOP 55-36 Professional, GOP 40-30 Professional og GOP 18V-28 Professional skiller sig ud på grund af deres nye "Snap-In"-system.

Systemet gør det muligt at skifte tilbehør inden for kun tre sekunder og helt uden brug af værktøj. "Snap-In" fungerer på næsten samme måde som en skibinding: sæt tilbehøret i rette position, pres Starlock-fæstet ind over tilbehøret, og så er det på plads. For at frigøre tilbehøret efter brug skal håndværkeren blot trykke på grebet på værktøjshovedet.jf