Østrigske Viking er lillesøster til det kendte tyske mærke Stihl, og de grønne havemaskiner fra Vikings deltager i et sommer-event emed en unik udgave af VW's arbejdshest Amarok. Denne helt specielle, grønne udgave af bilen med billeder af Vikings mange produkter vil frem til slutningen af oktober kunne mødes over hele landet.
I forbindelse med eventet kører Stihl Danmark sommeren igennem en fotokonkurrence, hvor alle, der møder den grønne Amarok på de danske veje, opfordres til at tage et foto af den og lægge det på Stihl Danmarks facebookside (www.facebook.com/StihlDanmark). Jo flere likes lige præcist dit foto har, jo større er din chance for at vinde en lækker præmie fra Viking-sortimentet.
Mange forskellige modeller
Hvad enten man holder af at nørde med elektronik eller synes, at det er afstressende at slå græsset med en benzin- eller batteridrevet plæneklipper, er der mange forskellige modeller fra Viking at vælge mellem til at holde græsplænen i topform.
Fælles for dem er, at de kun forhandles og serviceres af Stihl/Viking-forhandlere. De særlige Viking Premium-forhandlere har hele sortimentet: fra iMow robotplæneklipperne til batteri- og benzindrevne plæneklippere, havetraktorer, vertikalskærere og kompostkværne.
De er specialister i de grønne maskiner og findes over hele landet, hvilket betyder, at man altid nemt kan finde en forhandler i nærheden.