Abonnementsartikel

På et nyligt afholdt event i Krefeld i Tyskland, hvor Gersvang Maskiner deltog, blev det sidste nye indenfor elektriske fejemaskiner fra det italienske firma Tenax præsenteret.

- Vi ved jo, at de elektriske maskiner på et eller andet tidspunkt vil overtage markedet af fejemaskiner. Det bliver et krav af miljømæssige grunde, idet de elektriske maskiner støjer væsentligt mindre og ikke udleder samme mænge forurening som de dieseltrukne maskiner, udtaler Søren Gersvang og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ønsker derfor allerede nu at gå helhjertet ind i denne forretning, selvom vi ved, at den endelige overgang til el-maskiner vil vare mange år endnu.

Tenax har arbejdet ud fra en teori om, at alt skulle være elektrisk på deres fejemaskiner, og ikke "kun" en ændring af en dieseldrevet fejemaskine til el, som har beholdt hydraulikken som omdrejningspunkt. Det betyder, at Tenax på deres modeller Electra 1.0 har elektriske motorer ikke alene til fremdriften, men også til styring, tip og så videre.

Programmet i elektriske fejemaskiner fra Tenax omfatter i dag en Walk Behind samt to størrelser af selvkørende maskiner i form af Electra 1.0 og Electra 2.0.

De nye eldrevne fejemaskiner vil blive udstillet på udstillingen Maskiner under Broen den 24. og 25 august.