Der er godt sommernyt til skovarbejdere, og ikke mindst eleverne i skovskolerne, hvor man gør en stor indsats for at beskytte eleverne, når der arbejdes i skoven. Producenten Stihl har lanceret en ny sikkerhedsbuks i sikkerhedsklasse 2. Der er tale om den populære model X-FIT, der også findes i sikkerhedsklasse 1.
Ifølge Stihl giver den nye model ekstra sikkerhed, når kædesaven er helt oppe på 24/s2, og den er godkendt i henhold til EN 381, Design A.
Kendere af sikkerhedstøj vil glæde sig over de ekstra detaljer, som X-Fit modellen er udstyret med. For eksempel kan man nu med en lille hægte fastgøre den nederste del af bukserne til støvlerne, så de ikke ryger op over støvlerne, når man er i fuld gang med at arbejde. Desuden er bukserne overfladebehandlet med 3DRY, som holder fugten væk fra tøjet og samtidigt holder bukserne tørre på indersiden
Endelig skal nævnes, at bukserne er designet, så pasformen er optimal for både mænd og kvinder.