Abonnementsartikel

Det er den store karavane, Stemas Maskinsalg har med til Landsskuet, og selv om firmaet har turneret landet rundt på stort set alle dyrskuer, er der stadig nyheder blandt de mange maskiner.

Eksempelvis kan man opleve den lille Yanmar Vio12, en lille gravemaskine med joystick. Yanmar Vio12 vejer 1220 kilo og har en bredde på bare en meter. Den måler 1,4 meter i bredden og har alligevel en gravedybde på 1,95 meter, og den kan læsse i en maks højde på 2,37 meter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I de helt små klasser kan man også finde den mindste læssemaskine, nemlig en Weideman 1140.

En anden nyhed på Stemas stand er Weidemans 1240 LP, en fleksibel, lav minilæsser med et kompakt design. Nyheden er ikke selve maskinen, som mange nok kender, men det faktum, at den nu har fået kabine på.

Ny klassiker

Og selvfølgelig skal de mange gæster på skuet ikke gå glip af Stemas storsællert, den eldrevne eHoftrac 1160, der markerede sig allerede sidste år, men som siden er bevet en fast del af den karavane, firmaet drager rundt med.

- Den blevet rost og berømmet, uanset hvor vi har vist den frem. Ikke mindst landbruget har været begejstret for en minilæsser med samme kræfter som en konventionel diesel-maskine, men uden udstødningsgas og med et ganske lavt støjniveau, fortæller salgschef Robert Kjærgaard hos Stemas, der selvfølgelig udstiller maskinen i Herning.

Der er da også masser af gode grunde til at kigge nærmere på minilæsseren. Ud over at die­selemmisonen selvfølgelig er elimineret, så arbejder den lydsvagt og skåner derfor både fører og dyr i stalden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Landmændene er glade for at kunne tage yderligere hensyn til dyrene ved at arbejde uden dieseldunst i staldene. Det gælder både kvægavlere, hestefolk og minkavlere. Både arbejdsmiljøet og dyrenes levemiljø forbedres naturligvis markant, siger Robert Kjærgaard, der understreger, at der for personen i førersædet ikke er nogen som helst forskel i forhold til at sidde i en gammeldags dieselmaskine.