De 1,6 milliarder skal godt strække sig over seks år, men alene i år er der 153 millioner til deling blandt næsten alle landets lodsejere, og nu er der altså åbent for dette års tilskud til nye vådområder, der skal mindske udledninger fra landbruget og i stedet skabe nye naturområder.
Tilbuddet er en del af regeringens aftale med KL om flere frivillige vådområder, og de kan i princippet gives til alle lodsejere, der har jord i områder, hvor der skal gøres en indsats over for kvælstof.
Kommuner opsøger landmænd
Kommunerne vil i den kommende tid opsøge landmænd eller andre lodsejere, der ejer jord, der kan være interessant at lave om til vådområde. Det betyder, at landmænd ikke selv søge om midlerne direkte.
Et nyt vådområde fjerner kvælstof og fosfor af to grunde: dels fordi jorden ikke længere bliver gødet, når den ikke længere bliver dyrket, dels fordi bakterier i det nye vådområde vil ?æde? det kvælstof, der fortsat siver væk fra det tidligere dyrkede område. Det organiske materiale bliver så at sige forvandlet til kvælstof, der forsvinder ud i luften.
Et vådområdeprojekt kan etableres på flere måder, men det går i alle tilfælde ud på at sætte et stykke jord under vand: enten ved at lukke dræn, hæve vandløbsbunden eller etablere en sø.
Projekterne gennemføres af kommunerne i tæt samarbejde med de lokale lodsejere. Lodsejere kan selv vælge, om de vil sælge jorden, eventuelt med tilbagekøbsret, eller om de vil beholde jorden mod at forpligte sig til det nye vådområde i 20 år. Tilskuddets størrelse afhænger af, hvad jorden hidtil har været brugt til.
1.200 ha nye naturområder
Indsatsen vil overvejende omfatte lavtliggende landbrugsarealer, som hurtigt kan overrisles og omdannes til natur.
I år er der afsat 138,9 mio. kr. til kvælstofvådområder. Med en gennemsnitlig omkostning på ca. 117.000 kr. pr. ha., vil der kunne gennemføres ca 1.200 ha nye naturområder. Det svarer til et areal, der er større end Furesøen.
