Abonnementsartikel

Selv om ferietiden er ved at rinde ud, så er der stadig mange, der venter på at springe på flyet eller bussen for at få de sidste dage med. Og der er intet værre, end at komme hjem fra ferie med følelsen af at være blevet snydt. Firmaet Trustpilot, der er et af de mest kendte onlinesteder med forbrugeranmeldelser, har samlet en række gode råd til, hvordan man bedst udnytter andres ferieoplevelser.

Ifølge Trustpilot har det aldrig været nemmere at få adgang til andre rejsendes oplevelser via brugeranmeldelser på nettet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Brugeranmeldelser er blevet enormt vigtige for forbrugerne, når de booker ferie: Rigtig mange læser, men også skriver anmeldelser af fx hotellets service eller biludlejerens priser på sider som vores. Vi ser ofte, at man efter rejsen giver sig god tid en en detaljeret beskrivelse af, hvad der gik godt og mindre godt - og det kan være en stor hjælp for andre, forklarer Mathilde Lykke Bülow, der er kommunikationschef i Trustpilot.

Flere tjekker anmeldelser

En ny undersøgelse som analysefirmaet YouGov har udført for Trustpilot blandt 1.302 danskere viser, at seks ud af 60 procent tjekker brugeranmeldelser af for eksempel hotellet, rejsebureauet eller flyselskabet, før de bestiller deres rejse. Det er en stigning på 15 pct. i forhold til sidste år, hvor Trustpilot gennemførte samme undersøgelse.

Og brugeranmeldelserne har stor betydning for vores rejsevalg. 72 procent af de adspurgte kunne finde på at vælge et hotel til eller fra baseret på andre brugeres anmeldelser, mens 62 procent ville til- eller fravælge rejsebureauet. 54 procent ville til- eller fravælge flyselskabet på baggrund af brugeranmeldelser.

- Brugeranmeldelser bliver vigtigere for danskerne, der bruger dem til at navigere i den voksende mængde af reklamer og budskaber, vi møder hver dag. Det gælder i særlig grad, når det kommer til vores ferie. Siden sidste år har 15 procent flere danskere valgt at lytte til, hvad andre forbrugere mener om for eksempel hoteller, rejsebureauer eller biludlejningsfirmaer. For mange er brugeranmeldelser tungen på vægtskålen, der afgør det hotel, man vælger at bo på, siegr Mathilde Lykke Bülow.

Seks gode råd

1: Tjek brugeranmeldelser af hotel, rejsebureau, biludlejningsfirmaer, restauranter og flyselskab på anmeldelsessider som fx Trustpilot, Yelp og TripAdvisor. Søg på flere end bare en side, så du får det største overblik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

2: Det er ikke nok bare at se på scoren for et hotel eller en restaurant på anmeldelsessiden. Læs 10-20 anmeldelser igennem, og se, hvad de gode og evt. mindre gode anmeldelser bunder i. Så får du et mere detaljeret billede.

3: Der er forskel på folk, og derfor også på, hvad de kan lide og ikke lide. Mindre gode anmeldelser kan bunde i noget, der ikke nødvendigvis har betydning for dig. En gruppe unge venner kan give topkarakter til et hotel, hvor der er fest og gang i den, mens det samme hotel kan være et mareridt og få bundkarakter af en familie med små børn.

4: Husk at se på antallet af anmeldelser. Hvis der kun er få anmeldelser af fx et hotel, kan det være en god idé at tjekke det på flere portaler. Lad ikke nogle få meget dårlige eller meget positive anmeldelser udgøre hele vurderingen.

5: Brug flere kilder. Brugeranmeldelser giver et godt billede, men er ikke en sandhed i sig selv. Søg derfor også tips og gode råd i rejsemagasiner, rejseguides og anmeldelser i dagblade og magasiner. Så får du flere nuancer med.

6: Brug de sociale medier. Du vil tit have en ven eller bekendt, der har brugt det samme rejsebureau eller den samme biludlejer, som du overvejer. Spørg derfor venner og bekendte på fx Facebook ? mange har erfaringer, eller kender nogen der har, som du kan bruge.