Abonnementsartikel

Det er godt, at Strynø har et solidt fundament, for det er ikke småting, der er blevet fragtet over på den lille ø, der ligger lidt syd for Langeland på Fyn. Faktisk er øen blevet over 6000 ton tungere i løbet af de sidste par måneder, og det hele skyldes et enkelt rensningsanlæg.

Til gengæld er det ikke et hvilket som helst rensningsanlæg. Der er tale om et såkaldt beplantet filteranlæg, og selv om den slags anlæg ikke er ukendte herhjemme, så er anlægget på Strynø langt det største, man nogensinde har givet sig i kast med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er aldrig lavet så stort et anlæg herhjemme før, fortæller entreprenørformand Steen Hansen fra firmaet Marius Pedersen, der står for den grove del af arbejdet.

- Alt gruset bliver sejlet over med skib. Vi startede den 4. april og har kørt uafbrudt siden, fortæller han, mens han viser rundt på den store byggeplads, som om kort tid vil være forvandlet til en naturlig del af terrænet.

Bæredygtig spildevandsrensning

Bag selve filteranlægget står firmaet Kilian Water, der har specialiseret sig i bæredygtig håndtering af spildevand. Firmaet har det tekniske ansvar for rensningsbassinerne, og den hollandske stifter af firmaet René Kilian fortæller.

- Vi tilplanter bassinerne med siv og gule iriser. Disse planter er i familie med tagrør, det vil sige, at de er hule indeni. Det betyder, at planterne trækker luft ned til rødderne, og så går der gang i den biologiske proces. Der dannes simpelthen en kæmpe metropol af organismer, og de nedbryder spildevandet.

Kilian Water har lavet en del beplantede filteranlæg herhjemme, men i langt mindre størrelsesforhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi håber selvfølgelig på, at andre landsbysamfund vil tage ideen til sig. Metoden er billig, og det er en god måde at udvide på, hvis det nuværende spildevandssystem er blevet for lille, siger han.

Danmarks største

Historien bag Danmarks største beplantede filteranlæg startede, da Langeland kommune begyndte at se sig om efter en anden måde at håndtere Strynøs spildevand på. Andre øer i området får pumpet alt spildevandet over til fastlandet, hvor det bliver behandlet på traditionel måde med kemikalier, og det har naturligvis sine udfordringer. Kommunen kom i kontakt med Kilian Water, og det hele mundede ud i ideen om et kæmpestort bæredygtigt anlæg. Og princippet bag er velkendt og enkelt. Spildevand kommer ind i den ene ende, bundfældes og pumpes op i beplantede bassiner, hvor det bliver biologisk renset via beplantninger, og så kommer rent vand ud i den anden ende.

I virkeligheden er det selvfølgelig mere kompleks.

Først og fremmest samles spildevandet fra øens knap 200 beboere. Fra hver halvdel af øen strømmer spildevandet ind til anlægget via to kloakrør.

Spildevandet opsamles i enorme opsamlingstanke, hvor det groveste bundfældes. Herfra pumpes vandet op i fire bassiner med sandfiltre, hver med nøje specificerede lag af sand og grus, alle indkapslet i gummimembraner. Hvert bassin er på 320 kvadratmeter med et rumindhold på 400 kubikmeter. Som tidligere beskrevet sørger bassinerne for den biologiske proces, der renser spildevandet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herefter opsamles vandet via udlagte drænrør, og det pumpes fra bassinerne videre til efterpoleringsbassiner, hvor det bliver endelig renset, før det nu rene vand udledes i havet.

Selv om konceptet med store beplantede filteranlæg er både grøn, billig og god, kan det være svært at trænge igennem med det.

- Nybebyggede områder er velegnede til disse anlæg, hvis forsyninger åbner sig op for det, ligesom Langeland Forsyning har gjort på Strynø. Men det er en langsomt proces. Andre områder hvor anlæggene er velegnede er eksempelvis sommerhus-områder, hvor mange bliver tvunget til at koble sig på det offentlige. Og det er virkelig at skyde gråspurve med kanoner, siger René Kilian.

Når rensningsanlægget den 1. september står færdigt, vil det ikke bare være integreret i øens natur, men stiger man lidt til vejrs, vil man opdage, at hele anlægget er formet som et firkløver, hvor bassinerne udgør hvert sit blad.