Abonnementsartikel

Varmeinstallationer er ofte udført med tykvæggede stålrør. Det vanskeliggør renovering, fordi systemet skal tømmes helt for at udføre svejsearbejdet. Med Megapress har Viega udviklet et system, som overflødiggør den tidskrævende svejsning på stålrør. Nye 3/8 tommer presfittings er nu tilføjet systemet, hvilket gør det muligt at renovere og udskifte for eksempel radiatorer i ældre bygninger.

Megapress blev lanceret i Europa for tre år siden som Europas første pressystem til installationer med tykvæggede stålrør i dimensionerne fra 1/2 til 2 tommer, og nu tilføjes så presfittings i størrelsen 3/8 tommer, som typisk benyttes til montering af radiatorer i boliger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Især i ældre bygninger

Især i ældre bygninger er det nu blevet meget nemmere at udskifte radiatorer og ventiler eller helt opgradere komplette installationer. Den "kolde" presteknik betyder, at arbejdsgangen kan udføres uden brandfare, selv mens boligen er beboet. Samtidig bliver arbejdet lettere, da man ikke længere skal tømme varmerørene for at kunne lave reparationer, som det er tilfældet ved svejsning.

Med de nye størrelser består sortimentet nu af i alt 16 komponenter, herunder bøjninger, fittings, T-stykker, gevindovergange og reduktioner, og ifølge en pressemeddelelse fra Viega er det uden betydning, om stålrøret er med gevind, forzinkede, sorte, malede eller pulverlakerede.

Megapress-fittings forbindes ved hjælp af presværktøjerne Viega Pressgun 5 eller Pressgun Picco, og efter presning er forbindelsen permanent og tæt.