Som sædvanligt skortede det ikke på appelsiner ved dette års Nibe festival. Faktisk blev der presset så mange af de gule frugter, at der skulle en minilæsser til at fjerne resterne. Problemet er bare, at man jo ikke kan have en larmende dieselmaskine til at drøne rundt, mens musiken spiller, så derfor faldt valget af appelsinskals-fjerner på den populære elektriske Weidemann 1160 eHoftrac.
Under samtlige fire dage festivalen varede, drønede den næsten lydløse minilæsser rundt med de enorme mængder appelsinskaller, der er en del af Nibe Festivals varetegn.
Den nordjyske musikbegivenhed har nemlig to appelsinbarer, hvor der konstant presses appelsiner til frisk juice - med eller uden Vodka.
- Nibe Festival hæger om sit grønne image, og derfor smides de mange tusinde appelsinskaller ikke bare væk. De kan bruges til noget. Containerne med appelsinskaller køres til Aalborg Zoo, hvor dyrene så guffer dem i sig, fortæller René Michael Jensen, der er sælger hos den danske Weidemann-importør, Stemas.
Backstage uden en lyd
Og når den nu alligevel er både lydløs og tilgængelig, så kunne den jo lige så godt hjælpe til med flytte tungt grej bag fesival-scenerne, samtidigt med, at musikken drøende løs.
- Den 100 procent elektriske minilæsser passede perfekt ind i det grønne koncept i Nibe. Foruden at flytte de store mængder appelsinskaller, tog Weidemann?en også en tørn med flytning og placering af tungt grej bag festival-scenerne, og da maskinen kører lydløst og udstødningsfrit rundt, kunne det foregå helt uden at genere musikken, siger René Michael Jensen.
Han var i øvrigt selv omkring festivalen for at opleve den elektriske Weidemann som en del af udstyret i en appelsin-bar. Til lejligheden havde Stemas givet maskinen bred dækmontering, så den ikke løb i problemer i tilfælde af heftigt regnskyl og blød jordbund, og ekstra arbejdslys sørgede for, at den også kunne arbejde i de mørke timer.