Sikkerhedssko skal yde den maksimale beskyttelse, give den bedste komfort og være designet til enhver arbejdssituation. Og der er mange valgmuligheder. Hvis arbejdsdagen kræver, at skoene skal af og på mange gange, eller du bare ønsker et alternativ til almindelige snører, så er Boa-lukningen fra Mascot en oplagt mulighed.
I firmaets nye serie af sikkerhedsfodtøj, Dynamic, kommer nu fire modeller med Boa-lukkesystemet; Petros, Kailash, Tatra og Grofa.
Med det patenterede lukkesystem får du en lynhurtig "snøring" af skoen. Drejehjulet betjenes med kun én hånd, og via de rustfrie stålsnører kan skoen hurtigt løsnes igen. Hjulet kan finjusteres, og ifølge pressemeddelelsen fra Mascot, er de rustfrie stålsnører meget stærke, og lukkesystemet vil ikke blive påvirket af vand, mudder og is.