Lisette Sandahl er 26 år gammel. For syv år siden mistede hun sit ene ben i en voldsom trafikulykke, hvor et autoværn skar hendes ben af. I halvanden time sad hun i bilen og svævede mellem liv og død, inden hun blev skåret fri og kørt på hospitalet. Da havde hun mistet to tredjedele dele af hendes blod.
Stadig benzin i blodet
I dag kører Lisette VW Bora med automatgear, og hendes hang til benzindrevne køretøjer er ikke slået ned. Det tog hende derfor ikke længe at finde frem til Skjern Maskinforretnings udstilling af ATV'er til Open By Night i Skjern for nylig.
- Hold da op, hvor er det længe siden, at jeg har kørt ATV, men det kan jeg ikke mere, jeg kan jo ikke skifte gear uden mit venstre ben, udbrød hun.
Og alligevel gik der ikke lang tid, før hun, strålende som en sol, drønede gennem Skjerns gader.
Lisette kan sagtens køre ATV-crosser, selv om det ene ben mangler.