Abonnementsartikel

På Halstedhus Idrætsskole og Halsted Skole på Lolland går de rundt og smiler forventningsfuldt i disse dage. Skolerne har i mange år fået varme fra det lokale varmeværk, men det er slut nu. I stedet har hver skole fået installeret en 200 kilowatts ETA containerløsning, der består et 20 fods container-kedelrum samt et 40 fods containerlager. Den energirigtige løsning kommer fra firmaet BG Biovarme i Odense, og installationen foretages af aut. installatør og kloakmester Vagns VVS Comfort.

- Det er en god og nem løsning. Og så er der mange penge at spare. Tilbagebetalingsperioden på de to anlæg er på otte år, herefter skal skolerne kun betale for brændsel, og da der er tale om pillesmuld, svarer det til cirka halvdelen af prisen for træpiller, fortæller direktør Filip Christiansen fra Vagns VVS.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selve installationen tager blot en lille måned, og til sidst er der blot en enkelt dag, hvor varmen lukkes ned under den endelige tilkobling til skolernes eksisterende anlæg, så er de kørende igen - og nu med miljørigtig og billig opvarmning.

Stort potentiale for skoler

Det er ikke en tilfældighed, at Halstedhus Idrætsskole og Halsted Skole har fået energirigtige løasninger fra BG Biovarme i Odense. Firmaet har lagt et stort arbejde i at kontakte skoler rundt om i landet.

- Vi startede med at henvende os til en række skoler, fordi de typisk har været opvarmet med dyr olie. Og da de samtidigt ikke har mulighed for at bruge fradrag i forbindelse med opvarmningen, så kan de spare rigtig mange penge på at skifte til for eksempel containerløsninger, hvor der fyres med træpillesmuld, siger Kent Kristiansen fra BG Biovarme.

I dag drager firmaet på en fem - seks årlige ture rundt til de danske skoler, hvor de gratis gennemgår bygningernes varmebehov og tilbyder besparende løsninger. Og det har givet pote, så meget, at firmaet i dag har leveret løsninger til en lang rækker skoler landet over.