Abonnementsartikel

Milwaukee lancerer nu en stor opdatering af deres M12- arbejdstøj med varme, som blev præsenteret første gang i 2010. Udvalget består nu af alt fra hættetrøjer, arbejdsveste og tre-i-een kombijakker med mere.

Varmetøjet drives af de M12 Redlithium-Ion batterier, som fordeler varme til alle kroppens kerneområder. Varmeelementer af kulstoffibre er indvævet mellem ydermaterialer og varmeisolerende indlæg, så de skaber og fastholder varme for at reducere behovet for tykke og upraktiske lag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tøjet har tre varmeindstillinger (høj, medium og lav), der giver brugeren mulighed for at vælge det rette varmetrin uanset vejrforhold. Alle jakker, hættetrøjer og veste kan maskinvaskes og tørretumbles.

Milwaukee fremhæver i en pressemeddelelse det nye ToughShell-strækpolyester, som ifølge firmaet giver fem gange længere levetid end andre softshell-jakker. USB-udgangen i batteriholderen giver desuden brugeren mulighed for at oplade mobiltelefonen fra lommen.

Otte timers varme

M12- varmejakkerne kan levere op til otte timers varme fordelt hen over brystet, ryggen og lommerne, og en enkelt batteriopladning (2,0 Ah batteri) vil således kunne holde en hel arbejdsdag.

2016-sortimentet inkluderer en sort arbejdsjakke, en camouflagejakke til jagt og fiskeri, en varmejakke til kvinder, en hættetrøje, en arbejdsvest og ikke mindst den multifunktionelle 3-i-1 arbejdsjakke, der kombinerer en hættetrøje med varme med en slidstærk vind- og vandafvisende GridIron 900-denier ydre shell-jakke.

M12? varmetøjet er fuldt kompatibel med hele Milwaukee M12-systemet, som nu tilbyder mere end 65 værktøjer med det samme batteri.