Abonnementsartikel

Med den nye XR8 Traxion følger producenten Först op på deres succesrige linje af flishuggere. Den nye model er udviklet til at arbejde under besværlige forhold som svært tilgængelige steder og skråninger, hvor den faktisk kan arbejde på stigninger op til 35 grader.

For at kunne arbejde under disse omstændigheder har man udviklet et system, så flishuggerens paralelle larvefødder kan justeres og arbejde uafhængigt af hinanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores flishuggere har fået et fremragende omdømme, og det er det renomé, vi bygger videre på, siger direktør Doug Ghin, Först.

- Ifølge vores research er der et stort behov for en maskine, der kan arbejde effektivt på skråninger. Og som samtidigt er i stand til at bearbejde store mængder træ hurtigt og effektivt. Og det har vi fået med XR8 Traxion, siger han.

Ud over de justerbare larvefødder kommer Först XR8 Traxion med en stor frihøjde under maskinen samt et automatisk kontrolsystem, som gør det nemt at arebejde med maskinen. Det automatiske kontrolsystem er pakket godt ind, så det er vand- og vibrationssikkert.

Först XR8 Traxion havde Danmarkspremiere på Agromek-messen tidligere på måneden.