Hvis du i disse dage er på Skivekanten og møder en kvinde, der går rundt og kigger spejdende op i luften efter snefnug, så har du muligvis mødt den første vinder af Fritidsmarkedets julekonkurrence, Adventskalenderen.
Den heldige vinder er Zandra Pedersen fra Skive, og hun blev både overrasket og glad over præmien, en vinterpakke fra Wolf:Garten.
- Aj, hvor dejligt. Så håber vi på lidt sne til jul.
Det er dog andre i familien, der får glæde af indholdet i den første adventspræmie. Præmien ender nemlig som pakker under juletræet. Der skal dog godt med julepapir til, for præmien fra Wolf:Garten består nemlig af en komplet vinterpakke med en 55 centimeter bred sneskovl, en 60 centimeter tagsneskraber med teleskopskaft fra 220 - 400 centimeter, en grus- og saltspreder på 41 centimeter og 15 liter beholder, og et sæt varme arbejdshandsker. Samlet har præmien en værdi af 1.196 kroner.
Ny præmie hver søndag
Husk at de kommende tre søndage i advent udstrækker vi igen vindere til vores julepræmier. Og præmierne bliver bare bedre og bedre. Så hold øje med Adventskalenderen på Fritidsmarkedets Facebook-side.