Abonnementsartikel

Da rådhusklokkerne ringede 2017 ind, trådte en ny EU-lov i kraft, som får konsekvenser for alle, der skal erhverve sig et trailerkørekort. Det skriver TV Syd.

Den nye lov betyder, at hvis man tager sit trailerkørekort i en bil med automatgear, må man kun spænde traileren efter en bil med automatgear fremover. Loven vækker undren hos en kørelærer:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Om de kører i en bil med automatgear eller memanuelt gear, det giver det samme resultat i sidste ende. Folk, der kommer her, har jo engang bestået en køreprøve med manuelt gear. Det er et krav, siger kørelærer Mogens Nygaard til TV Syd.

Hvis man erhverver sig et trailerkørekort med automatgear, vil der ifølge TV Syd blive printet en kode på kørekortet, så det er muligt at se, at kortet kun må bruges i biler med automatgear.

Ulogiske regler

De nye regler er altså en konsekvens af en ny EU-lov, men nu vil transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen se nærmere på reglerne.

- De nuværende regler for at erhverve kørekort til bil med stor trailer er en gengivelse af EU-direktivets bestemmelser. Men jeg er enig i, at reglerne på dette område kan forekomme ulogiske. Jeg vil derfor bede mit ministerium om at se nærmere på baggrunden for, at EU stiller de specifikke krav til erhvervelse af kørekort til kørsel med stor trailer, og samtidig se på, hvordan reglerne er gennemført i andre EU lande, skriver Ole Birk Olesen i en mail til TV Syd.