Abonnementsartikel

Danskerne har et højt alkoholforbrug, og det har store omkostninger ikke kun for den, der drikker, men også for de pårørende og for kommunen. Det viser en ny rapport, hvori Sundhedsstyrelsen opgør kommunernes omkostninger til borgere med overforbrug af alkohol.

Kommunernes årlige meromkostninger til ydelser til borgere med overforbrug af alkohol var i 2014 på 3,2 milliarder kroner. For en kommune med 50.000 indbyggere betyder det, at de gennemsnitlige meromkostninger er på 28 millioner kroner per år. Meromkostningerne opgøres på både nationalt niveau og for den enkelte kommune. Der er tale om et underestimat, da langt fra alle med alkoholafhængighed har kunnet inddrages i undersøgelsen, og herudover har ikke alle omkostninger kunnet medtages.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er tredje gang, at Sundhedsstyrelsen opgør udgifterne ved alkoholoverforbrug, sidste gang var i 2013. Selv om udgifterne er faldet en smule ? blandt andet fordi der er færre borgere, der har haft kontakt til sygehus på grund af alkoholrelateret sygdom - så har kommunerne stadig betydelige udgifter til borgere med højt alkoholforbrug, siger afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Mia Fischerman.

Store konsekvenser

Opgørelsen omfatter kommunale udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet, overførselsindkomster, personlig og praktisk hjælp i hjemmet og anbringelse og andre hjælpeforanstaltninger til børn og til unge.

- Formålet med undersøgelsen er at give kommunerne indsigt i de kommunale udgifter som følge af alkoholoverforbrug, så de har mulighed for at kunne tilrettelægge en målrettet forebyggelses- og behandlingsstrategi. Undersøgelsen dokumenterer samtidig, at et stort alkoholforbrug kan have alvorlige følger for den enkelte. Borgere med alkoholoverforbrug har ifølge opgørelsen en større risiko for at have mistet deres job, for at have brug for både praktisk og personlig hjælp i hjemmet, at have brug for flere kontakter med praktiserende læge og sygehus og også større risiko for at komme på plejehjem. Samtidig har børnene i familien større risiko for at have behov for at blive anbragt uden for hjemmet, siger Mia Fischerman.

14.000 i behandling

Der ser ud til at være et stort økonomisk potentiale i kommunerne for tidlig indsats, for kun et fåtal af borgere med alkoholafhængighed er i behandling. Det anslås, at der i Danmark er 147.000 borgere med alkoholafhængighed, og heraf er knap 14.000 i behandling i et alkoholbehandlingscenter. Borgerne kommer samtidig sent i behandling. I gennemsnit har alkoholproblemerne stået på i 10-12 år, før borgeren kommer i behandling.

- Der er behov for, at borgere med alkoholproblemer findes og tilbydes hjælp på et langt tidligere tidspunkt, inden problemerne har vokset sig store. Praktiserende læger, sundhedspersonale i sygehuse og medarbejdere i kommunerne, som netop har kontakt med de fleste borgere, er vigtige aktører i en tidlig indsats, siger Mia Fischerman.