Abonnementsartikel

Insekter har tidligere været fremhævet som en mulig proteinkilde i dyrefoder. Men insekter er ikke de eneste mulige alternativer til sojaskrå. I et nyt projekt, der er støttet med 16 milloner kroner af Innovationsfonden, har forskere og erhverv blikket rettet mod danske blåmuslinger.

De skal i samarbejde udvikle en ny type opdræt af muslinger, som på én og samme tid leverer bæredygtigt foderprotein til økologisk husdyrproduktion og forbedre miljøkvaliteten i kystnære danske farvande.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi antager, at muslingerne indeholder næringsstoffer, som dyrene har brug for - og fra tidligere forsøg ved vi, at muslingerne er en god proteinkilde, og at de samtidig indeholder interessant fedtsyrer, som muligvis kan gavne dyrenes sundhed, forklarer lektor Jan Værum Nørgaard, Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.

Jan Værum Nørgaard står i spidsen for den del af projektet, der omhandler anvendelsen af muslinger som foder til husdyr. Det forventes, at behovet for økologisk protein stiger, når EU-krav fra 2018 indebærer, at alt foder til økologiske husdyr skal være 100 procent økologisk.