Abonnementsartikel

Bløde hestepærer, "våde prutter" eller egentlig diarré er noget, som mange heste er plaget af i perioder. For nogle kan det endda gå hen og blive alvorligt, hvis der ikke dæmmes op for problemet i tide. Nu kan der imidlertid være hjælp at hente med en ny gærkultur fra HorseLux.

Tilskudsproduktet HorseLux Gærkultur er baseret på gærkulturen Levucell SC 10 ME Titan, der har vist sig at være meget effektiv i forhold til en lang række fordøjelsesproblemer hos heste.

Artiklen fortsætter efter annoncen

? Gærkulturen virker sådan, at den går ind og forbedrer hestens stortarmsfunktion og dermed afhjælper eksempelvis tynd mave og vandige prutter. Desuden kan problemer med at holde huld være et tegn på ubalance i hestens fordøjelse, og der kan gærkulturen i mange tilfælde være en rigtig god hjælp, fortæller Jeanette Dahl fra Miljøfoder A/S, der udvikler og producerer HorseLux-serien af hestefoder i samarbejde med Vestjyllands Andel.

Testet grundigt

Produktet med Levucell SC 10 ME Titan er relativt nyt i Danmark. Den særlige gærkultur har gennem adskillige år været brugt i blandt andet Frankrig og England med stor succes, ligesom et tilsvarende gærprodukt anvendes til køer herhjemme. Så hos Miljøfoder greb man muligheden, da den internationale producent af gærkulturen, Lallemand, lagde op til et samarbejde om et produkt til heste på det danske marked.

? Produktet har allerede været testet grundigt i udlandet. Men vi har også selv testet det herhjemme, og da kunne vi tydeligt se, at det har en væsentlig bedre effekt end de produkter, vi kendte i forvejen, siger Jeanette Dahl, som tillige har afprøvet gærkulturen på sin egen hest.

? Min hest havde gennem længere tid havde haft tynd mave. Intet havde rigtigt hjulpet, og det virkede som om, at han efterhånden havde mistet både arbejdslysten og glæden ved livet. Men allerede efter tre uger med gærkulturen var han helt tør bagi - og havde fået humøret tilbage, smiler hun.

? Vi lavede en fibertest af gødningen både før og efter, og det viste sig, at han havde næsten 50 % bedre fiberudnyttelse efter at have fået gærkulturen i de tre uger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Virker forebyggende

Gærcellerne i HorseLux Gærkultur udmærker sig ved deres evne til at hæve pH-værdien i stortarmen, hvilket giver en bedre grobund for de mikroorganismer, der skal nedbryde fibrene fra hestens fodringsindtag. Dermed bliver der skabt basis for en bedre fiberudnyttelse, en bedre fordøjelse og ikke mindst en bedre trivsel hos hesten.

Jeanette Dahl anbefaler, at man bliver ved med at give gærkulturen som et løbende tilskud til heste, der har tendens til bøvl med maven, også når der er dæmmet op for det akutte problem. Det samme gælder i øvrigt, hvis man for eksempel har en ældre hest, som har svært ved at holde huld.

Men også helt almindeligt velfungerende heste, herunder føl, ungheste og præstationsheste, kan have glæde af gærkulturen som forebyggende støtte til deres fordøjelse. Det kan således være en god idé at bruge tilskuddet i forbindelse med indgræsning eller skift af foder, hvor der meget nemt opstår ubalance i hestes fordøjelsessystem.

HorseLux Gærkultur doseres med 15 gram dagligt, uanset hesten eller ponyens størrelse.