Abonnementsartikel

En af højsommerens mest velduftende glæder er duften af nytørret hø. Den kommer gæsterne på Landsskuet i Herning den 29. juni til at mærke på årets dyrskue, hvor der igen er DM i Hø.

Konkurrencen, som Økologisk Landsforening står bag, blev også i 2012 og 2014 afviklet på Landsskuet. Begge gange med tv-værten Frank Erichsen alias "Bonderøven" som hoveddommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Formålet er som tidligere at sætte fokus på hø i det moderne landbrug som både konserveringsmetode og håndværk.

Der konkurreres i både mark- og ladetørret hø, som eksamineres grundigt af et bredt sammensat dommerpanel. I finalen er det dog nogle af Landsskuets firbenede og høspisende deltagere, der træffer det endelige valg af årets danske mester i kunsten at lave godt hø.