Abonnementsartikel

Løgstør Dyrskuet er et godt, gammeldags og traditionelt dyrskue, der sammen med flere maskinudstillere og repræsentanter fra diverse foreninger og ikke mindst masser af dyr udgør de væsentligste elementer.

Løgstør Dyrskue finder som sædvanligt sted en uge inden skolernes sommerferie, nemlig lørdag 17. juni, og der sker noget for alle aldre hele dagen mellem kl. 9.00 og 17.00.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Foruden en righoldig maskinudstilling samt andet landbrugsrelateret udstyr vil forskellige racer af såvel kødkvæg som malkekøer, får og geder og heste fylde dyrskuepladsen. Og selvfølgelig viser børnene også deres kæledyr frem på Børnedyrskuet og får dem professionelt bedømt.

Politikere fisker stemmer

De fleste politiske partier benytter også lejligheden til at få vælgerne i tale - måske kan en stemme eller to flyttes ved sådan en lejlighed, og er veltalende partirepræsentanter ikke lige sagen, så kan man klokken 12.30 opleve skovhugger Preben Palsgaard, Rold Skovklub, give opvisning i øksekastning sammen med sin søn. Preben Palsgaard viser også, hvordan man udskærer figurer i træstammer med en motorsav.

Her ud over er der masser af underholdning på programmet med gratis ture på hesteryg, kaninhop, demonstration af klipning af får samt danseopvisning og meget mere. boa