Abonnementsartikel

Der er gode nyheder til alle nostaltikere, der gerne vil nyde friheden og komme hurtigt ud ad landevejen. Den itaæienske producent Piaggio har produceret den legendariske Vespa Primavera scooter siden 1968, og den kommer nu i en 2017-udgave, der byder på nye teknologier og motor, der både øger sikkerheden og skåner miljøet ved at køre længere på literen og have de hidtil reneste emissioner.

Den klassiske Primavera kommer nu med med et stærkere frontophæng, 11" hjul, ABS-skivebremser, ny digital instrumentering med tripcomputer og LED kørelys. Hertil kommer ny motor, der nu kører op mod 49,0 km på literen og samtidig har en renere udstødning, som lever op til den skrappe Euro4 norm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mobil-teknologi

Ud over den gode, gamle Primavera omfatter de nye 2017-modeller også Sprint, GTS Touring og GTS SuperSport.

De nye Vespa scootere har desuden mobilteknologi. Ved at koble sin smartphone på Vespa Multimedia Platformen kan man følge kørslen tæt og se alle data: Hastighed, omdrejninger, acceleration, brændstofforbrug, dækslid registreret af sensorer - og meget mere.