På sidste års landsskue havde Skjern Maskinforretning stor succes deres børnemini-bane for ATV. Børnene stod i kø for at komme ud på de hurtigere ATV'er, og derfor har Skjern Maskinforretning besluttet at gentage succes på dette års landsskue.
Af indlysende årsager skal sikkerheden være i top, når de små poder farer rundt på hurtige maskiner, så derfor er også dette års bane Force-godkendt. De vil sige, at banen er godkendt af firmaet Force Technology, der er akkrediteret til at udføre syn og inspektion af en lang række forlystelser og legepladser, så man er sikker på, at arrangementet lever op til gældende myndighedskrav.
Kvalitetsmaskine
På dette års ATV-bane kan børnene hoppe på en Polaris Outlaw 110. Det er en børne-ATV med 110 cc 4- takt motor med 6,5 HK og automatisk gearkasse med backgear.
Ifølge Skjern Maskinforretning er der tale om en kvalitetsmaskine, der udmærker sig blandt andet ved at have elektronisk starter, professionelt kædetræk, smørenipler, styrekugler, bark gear og en seriøs god affjedring, så ATV'en ligger sikkert og stabilt.