Abonnementsartikel

Den danske flishuggerproducent Linddana har traditionen tro en nyhed klar til messesæsonen. Deres TP-serie af flishuggere har i nogle år været leveringsdygtige i nye modeller og opdateringer - store som mindre.

Nu er turen kommet til TP 215 T Mobile. I sin oprindelige udgave kom den på markedet i slutningen af 2016 i rette tid til Agromek. Nu har den fået tilføjet et "T" for at tydeliggøre den nye feature, som er en drejekrans. Maskinen fik sin debut på Roskilde Dyrskue.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Drejekransen gør, at selve flishuggerenheden kan roteres 270 grader, hvilket gør det mere fleksibelt at flishugge langs veje, stier m.v. Modsat standardmodellen er drejekransen bygget på en to-akslet trailer. Valget mellem højdejusterbar eller fast trækstang træffer kunden selv uanset trailermodel.

Faglige alliancer

Linddana har en ambition om at styrke sin position over for arborister og træplejere.

- Det sker bedst ved at give dem det helt rette arbejdsværktøj. Vi har fokus på vores samarbejde med træplejere og har blandt andet også allieret os med skovskolerne for at blive klogere på arboristernes behov. Vi kan konkludere, at fleksible, driftssikre og servicevenlige flishuggere står øverst på ønskesedlen. Og her har TP 215 T Mobile masser at byde ind med, forklarer Hans Anker Holm, direktør hos Linddana, der angiver maskinens indtræk som en af dens absolutte styrker.

Flishuggeren er udstyret med en 4-cylinders nyudviklet dieselmotor, der yder 49 hk. Motoren har et langt serviceinterval, høj momentreserve og et brændstofforbrug, der ifølge Linddana selv hører til blandt markedets laveste.