Én lille bi blandt tusindvis af slagsen er årsag til stor glæde hos Lone Valentim Gram fra Ausgustenborg. Hun tog billedet af bien, og det vandt denne måneds fotokonkurrece i Fritidsmarkedet.
Præmien er nemlig en elektrisk styret rive, der kan af- og påmonteres en havetraktor eller ATV på få øjeblikke. Riven er sponsoreret af GM elektro, og den har en værdi af 2.895 kroner inklusive moms.
- Jamen, det er helt perfekt. Jeg har næsten lige fået en havetraktor, så med den elektriske rive bliver det ingen sag af rive gruset på gårdspladsen, siger Lone Valentim Gram.