Abonnementsartikel

De nye Prestige Basic og Basic S modeller fra den danske producent brændeovnsproducentLotus lanceres med en række forbedringer.

En af de kendte udfordringer ved at være "fyrmester" er, at forbrændingen kan udvikle sig så kraftigt, at varmen i rummet bliver for høj. Hvis ovnen kører for godt kan den være svær at dæmpe, og dette forsøger Lotus nu at imødegå med Comfort Air Control, der er standard i de nye modeller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Præcis varmestyring

De nye brændeovne har en skyder, der går i forskellige trin/hak, hvilket gør det let at regulere lufttilførslen og få en helt ensartet varmeop-levelse. Systemets mange trin giver mulighed for en mere præcis styring af varmen, hvor man undgår at fyre for kraftigt - bruge for meget brænde - og få det for varmt. Selve håndtaget på luftskyderen har fået silikonebeklædning, så det er rart at holde på og bruge, uanset ovnens temperatur.

På designsiden viderefører Prestige-modellerne det slanke look, og den daglige betjening er gjort nemmere med et nyt håndtag og et nyt lukkesystem, Lotus Soft Close. Her "låser" lågen selv, når døren let lukkes til.

Samtidig er toppladen presset i en ny form, der giver brændeovnene et mere komplet udseende.