Nu er det slut med, at Fritidsmarkedets egne fotointeresserede eksperter bestemmer, hvem der er den heldige vinder af foto-konkurrencen.
Fremover er det læserne, der suverænt bestemmer, hvilket af de indsendte billeder, der skal vinde den store præmie. Helt konkret foregår afstemningen på den måde, at man går ind på Fritidsmarkedet.dk. Her klikker man på menuen Konkurrencer og vælger Læserbilleder.
Følg med i top 3
På den nye side er der en oversigt over indsendte læserbilleder. De billeder, der er sendt ind til den aktuelle konkurrence, finder du under rubrikken "Seneste billeder". Alle billederne har en stemmeknap, og når du klikker på den, får billedet din stemme. Du er kun i stand til at stemme én gang på hvert billede.
For oven på siden ser du de tre billeder, der fører kunkurrencen. Disse billeder skifter naturligvis, hvis stemmefordelingen ændrer sig, så du hele tiden kan følge med i, hvem der fører i konkurrencen.
Så har du sendt et billede ind, så er det bare med at få fat i familie, venner og bekendte og vride armen rundt på dem, så de går ind og stemmer på netop dit billede.
Vind akku-kædesav fra Stihl
I den aktuelle udgave af foto-konkurrencen er det en let og næsten lydløs akku-kædesav fra Stihl til en værdi af kr. 3.595,-
Og det er da en anstrengelse værd, hvis man eksempelvis har en have, der trænger til at blive barberet godt ned.