Abonnementsartikel

En rytters opstilling har stor betydning for, hvor godt hesten bevæger sig. Derfor bruger ridetræner Stine Joy Langkilde en såkaldt holdningskorrigerende T-shirt fra firmaet Anodyne som supplement til træningen.

Stine Joy Langkildes arbejder til daglig som hestetræner og instruktør i centreret ridning og grunddressur. Og hun anser en rytters kropsholdning og muskeltonus som noget af det allervigtigste i samarbejdet med hesten.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Hvis man ikke har en ordentlig holdning på hesten, så kan den ikke bevæge sig ordentligt ? så enkelt er det. Når man rider, skal kroppen være i balance, ellers går det ud over kommunikationen med hesten, og så er det umuligt at få den til at gøre, hvad man ønsker. Derfor bør man virkelig være bevidst om sin kropsholdning, siger Stine Joy Langkilde.

Lad kroppen påminde sig selv

Både blandt mange af de ryttere, som Stine arbejder med, og hos hende selv kan det imidlertid være en udfordring at opnå en god positur på hesteryggen. Den vigtigste del er at få styrket sin krop, så de rigtige muskler aktiveres, men den generelle bevidsthed omkring kropsholdningen er et meget vigtigt element. Som supplement til træning bruger hun derfor en såkaldt holdningskorrigerende trøje fra Anodyne, der minder kroppen om at rette sig op, så snart man indtager en uhensigtsmæssig holdning.

Anspændt ridning

- Jeg ser ofte hos erfarne ryttere såvel som nybegyndere, at skuldrene løftes op og rulles frem, og mange, der gerne vil rette på holdningen, forsøger så at tvinge skuldrene tilbage. Derved bliver ridningen stiv, statisk og anspændt. Derved bliver jeg bevidst om at lade skuldrene falde ned på plads, og jeg får i stedet løftet mit brystben og bredt mine kraveben ud, siger Stine Joy Langkilde og opfordrer ryttere til også at være opmærksom på kropsholdningen, når de ikke er til hest.

- At opnå en god kropsholdning handler om at få ændret et helt bevægelsesmønster, og det sker ikke ved kun at fokusere på det, når man rider. Det giver en god effekt at have fokus på sin holdning og vejrtrækning i løbet af dagen, siger hun.