Abonnementsartikel

For fjerde år i træk gennemfører Ikea et omfattende globalt studie af livet derhjemme. I år indgår 1.200 danskere i Ikeas undersøgelse, der blandt andet handler om de kampe og frustrationer, som kendetegner mange hjem over hele verden.

Mere end 22.000 mennesker fra 22 lande har været involveret i Ikeas globale undersøgelse, hvilket gør dette års "Life at Home" til den største, Ikea har gennemført til dato. 1.200 danskere i alderen 18-80 år indgår også som en del af undersøgelsen, hvilket giver Ikea i Danmark mange interessante indsigter, der kan bruges i indretningen af varehusene og i rådgivningen af kunderne.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Værdifuld viden

- Vores årlige Life at Home undersøgelser giver os værdifuld viden, som vi bruger, når vi udvikler og designer nye produkter og løsninger. De kvantitative undersøgelser koblet med de mange hjemmebesøg, vi foretager, betyder, at Ikea ved, hvad folk drømmer om, har behov for og bliver frustreret over. Vi bruger disse indsigterne til innovativ produktudvikling og nye smarte løsninger, som forhåbentlig kan hjælpe de mange mennesker med at leve et godt liv derhjemme, siger Henriette Ekholm, der er chef for indretning og kommunikation i varehusene i Ikea Danmark.

Årets undersøgelse

Årets undersøgelse giver blandt andet et indblik i de frustrationer, som mennesker over hele verden bokser med i forsøget på at skabe et bedre liv derhjemme. I sidste års Life at Home undersøgelse fandt Ikea ud af, at vi definerer et hjem ud fra fire dimensioner: rum, sted, relationer og ting. Dette års rapport afdækker fem markante spændinger, der opstår på tværs af de fire dimensioner.

Rapporten konkluderer, at

Vi elsker vores ting, men vi kæmper med rodet.

Vi har brug for plads i hjemmet, hvor vi kan være os selv, men vi synes, det er svært at tale om.

Vi synes, at følelsen af at være hjemme starter med en mental tilstedeværelse, men det kan være meget udfordrende at opnå den tilstand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi er begejstret for de digitale muligheder, men er bekymret for ulemperne.

Vi vil gerne have, at vores hjem fremstår færdigindrettet, men vi har brug for, at det udvikler og ændrer sig i takt med vores liv.

Vi kan gøre det bedre

- Vi ved, at de fleste mennesker elsker deres hjem, men vi tror på, at vi kan gøre mere for at skabe et bedre liv derhjemme. Derfor har vi gjort en kæmpe indsats for at møde tusindvis af mennesker ? uanset hvor i livet de er. Sammen med dem har vi set nærmere på de ting, der fungerer mindre godt i hjemmet. Resultatet er en nuanceret indsigt i de spændinger, der opstår i hjemmet og inspiration til at finde nye måder at overkomme disse frustrationer på, forklarer Henriette Ekholm.

Undersøgelsen indeholder resultater fra hjemmebesøg, online fora, interview med eksperter og en kvantitativ spørgeundersøgelse, der er gennemført i 22 lande.

Udpluk af resultaterne:

Næsten halvdelen (46 procent) af alle adspurgte på globalt plan siger, at de fleste af deres skænderier derhjemme starter i stuen. Til sammenligning starter mere end hvert tredje (36 procent) skænderi i danske hjem i stuen, mens en anden tredjedel (31 procent) af skænderierne starter i køkkenet

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det, der er årsag til flest skænderier globalt, er forskellige fortolkninger af rod (49 procent), mens rod, og det at man ikke har de samme daglige rutiner, er årsag til de fleste skænderier i danske hjem (34 procent hver)

44 procent af de adspurgte på globalt plan føler, at det er forkert at kræve deres egen personlige plads, når de flytter ind i andres hjem, mens det kun gælder for 27 procent af danskerne

40 procent af alle de adspurgte på globalt plan har smidt noget ud, der tilhørte en anden beboer i husstanden ? uden at sige noget om det til vedkommende. I den danske del af undersøgelsen indrømmer hver tredje (33 procent) at have gjort det samme.