Abonnementsartikel

Der bliver flere og flere mennesker i verden og der skal dyrkes stadig flere fødevarer, men dyrkningsarealerne vokser ikke i størrelse. Derfor må landmændene øge deres udbytte. I 1900 kunne én landmand brødføde fire personer - i dag er tallet 155 personer, og det tal skal helst blive ved med at stige. Det skriver Bosch i en pressemeddelelse.

En nøgle til højere udbytte og øget effektivitet i landbruget er højteknologi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kun få virksomheder på verdensplan har den nødvendige software, sensorteknologi og serviceekspertise, og vi arbejder nu på en række relevante teknologier til landbruget, som både gør det mere effektivt og mere bæredygtigt, lyder det fra Bosch.

Sensorer høstudbyttet

Et eksempel på bilteknologi, der nu benyttes i landbruget, er MEMS-sensorer, som indsamler mikroklimatiske data såsom temperatur og fugtighed i luft og jord. Oplysningerne sendes til landmandens smartphone, så han til enhver tid kan holde øje med afgrøderne uden selv at skulle ud i marken hele tiden. Ved hjælp af sensorerne kan landmanden eksempelvis få besked om risiko for svampeinfektion, behov for at justere vandingen og det perfekte tidspunkt at høste på.

Sensorerne informerer også, hvis der er risiko for frost - før temperaturen er nået under frysepunktet - så landmanden kan nå at tildække planterne. Jordbær-, asparges- og vinavlere benytter allerede teknologien, men også andre frugt- og grøntsagsproducenter kan drage nytte af den og spare tid, producere bedre kvalitet og øge høstudbyttet.

Minimerer miljøbelastningen

Landbrugsmaskinerne bliver også overvåget af sensorer, så landmanden kan forudse fejl og afhjælpe dem i god tid - og dermed undgå unødvendigt dyre reparationer, kritiske sammenbrud midt i høsten og så videre.

Bosch-sensorerne kan endvidere anvendes til en mere miljøvenlig sprøjteteknologi. Ved hjælp af kamerasensorer kan sprøjtemaskinen skelne mellem afgrøder og ukrudt, så kun ukrudtet rammes med pesticider. Det hele foregår lynhurtigt, i én enkelt proces, mens sprøjten køres hen over marken. På den måde sikrer den intelligente sprøjteteknologi, at landmanden kan bruge mindst mulig sprøjtegift og fjerne ukrudtet på en bæredygtig måde, hvor miljøpåvirkningen minimeres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sur mælk undgås

Sensorer er også centrale i et nyt mælkeovervågningssystem fra Bosch, som måler mælketemperaturen forskellige steder i landmandens mælketank. Mælken må nemlig ikke blive varmere end 4 grader i længere tid ad gangen, og med det nye system får landmanden en alarm, hvis kølingen ikke fungerer - så han kan handle i tide, før mælken bliver sur. Det nye mælkeovervågningssystem kan installeres i alle mælketanke, uanset fabrikat, model og alder - så også ældre mælketanke til en lav pris kan få eftermonteret den nyeste teknologi og sikre mælkekvaliteten.

Mælkeovervågningssystemet bliver i disse dage præsenteret for offentligheden på Agritechnica, verdens største messe for landbrugsudstyr, i Hannover. Her udstiller Bosch også en række andre nye teknologier til landbruget.